ARCON fik i sidste uge en ordre på i alt 525 m² ARCON HT-SA solfangere. Solvarmeanlægget skal levere procesvarme til en levnedsmiddelvirksomhed i Tyskland. HT-SA solfangeren er designet til at levere høje temperaturer med høj virkningsgrad. Anlægget skal være sat i drift senest den 26. marts 2010.
Anlægget skal leveres og monteres i Nordrhein-Westfalen. De 525 m² solfangere vil levere en ydelse på ca. 370 MWh/år og vil blive det største solvarmeanlæg i den tyske delstat.
Der skal leveres i alt 42 stk. solfangere, en transmissionsledning på i alt 250 m samt en præfabrikeret pumpeunit med integreret styring.
Når anlægget er færdigmonteret og idriftsat, vil kunden kunne spare ca. 41.000 m³ naturgas om året. Samtidig vil naturen blive sparet for ca. 80 tons CO2 om året.