Hele fire solvarmeanlæg indvies i denne uge
Mrbrugererbrugereed de to nyåbnede solvarmeanlæg i Sæby og Svebølle-Viskinge passerer Danmark 150.000 kvadratmeter storskala solvarmeanlæg.
Svebølle-Viskinge, Sæby, Tistrup og Oksbøl indvier i denne uge 34.266 kvadratmeter solvarmeanlæg.
Mandag blev 7000 kvadratmeter solvarmeanlæg officielt indviet hos Svebølle-Viskinge Fjernvarme, skriver Dansk Fjernvarme.
Solvarmeanlægget forventes at stå for 20 pct. af det årlige varmeforbrug i Svebølle og Viskinge, hvilket svarer til det årlige forbrug i ca. 180 parcelhuse. Anlægget leverer sammen med et nyt træflis-fyret varmeværk langt størstedelen af varmen til de 588 varmekunder i Svebølle og Viskinge.
På lørdag fra klokken 10.00 indvier Sæby Varmeværk 11.866 kvadratmeter solvarmeanlæg, som kommer til at levere en årligt CO2-besparelse på cirka 3000 tons.
Også lørdag fra klokken 11.00 indvier Tistrup Varmeværk 5400 kvadratmeter solvarmeanlæg, som allerede er taget i brug og leverer knapt 20 procent af den årlige varmeproduktion og dermed sikrer en markant reduktion af forbruget af naturgas.
Og på søndag indvier Dansk Fjernvarmes kommende direktør Kim Mortensen (MF) Oksbøl Varmeværks 10.000 kvadratmeter store solvarmeanlæg, som leverer varme svarende til cirka 280 ud af værkets 1180 forbrugere. Oksbøl Varmeværk tager imod besøgende fra klokken 13.00 ved solvarmeanlægget, som ligger placeret, så sommerhusturisterne til Blåvand og Vejers kører lige forbi.
Dermed er der tale om en vaskeægte solvarme-uge i fjernvarmebranchen. Aldrig før er fire anlæg indviet i samme uge.
I alt er der nu 22 store solvarmeanlæg med over 160.000 kvadratmeter solpaneler. De leverer miljøvenlig varme til nu over 100.000 danskere. Inden årsskiftet bliver yderligere mere end 70.000 kvadratmeter solvarme-anlæg taget i brug.
17. august 2011
Energy Supply
Nu leverer solen varme til 100.000 fjernvarmeforbrugere
100.000 danske fjernvarmeforbrugere kan nu glæde sig ekstra meget, når solen skinner. De får nemlig fjernvarme fra landets i alt 21 storskala solvarmeanlæg.
Med de to nyåbnede solvarmeanlæg i Sæby og Svebølle-Viskinge passerer Danmark 150.000 kvadratmeter storskala solvarmeanlæg. I Sæby er anlægget 10.800 kvadratmeter stort, mens man i Svebølle-Viskinge får varme fra 7000 kvadratmeter solpaneler.
Dermed når man op på, at solens stråler giver fjernvarme der svarer til cirka 4000 standardhuses årlige forbrug. Eller cirka hvad det samlede fjernvarmeforbrug er i Ringkøbing. Faktisk har netop Ringkøbing et anlæg på 15.000 kvadratmeter, skriver Dansk Fjernvarme.
Yderligere 73.000 m2 kommer til
Det er kun et år siden, at fjernvarmeværkerne passerede 100.000 kvadratmeter, og udviklingen er langt fra stoppet. Nærmest tvært imod.
Inden årets udgang står yderligere omkring 73.000 kvadratmeter klar til drift på yderligere syv anlæg. To af disse er udbygninger af eksisterende solvarmeanlæg. På længere sigt tegner det til, at der vil blive bygget solvarmeanlæg, så der i 2030 vil være op til 4 millioner kvadratmeter i drift.
Danmark er verdens førende land indenfor storskala solvarme. Blandt andet er det 18.360 kvadratmeter store solvarmeanlæg i Marstal verdens største. Netop det anlæg udbygges med yderligere 15.000 kvadratmeter, som står færdig til december.
Producerer både i varme og kolde måneder
Solvarmeanlæggene dimensioneres typisk, så deres størrelse svarer til sommerbehovet hos de enkelte værker. Dermed kan man helt lukke ned for at bruge naturgasmotoranlæg i de varme måneder. Det sparer såvel fossile brændsler, og dermed CO2, som penge til indkøb af naturgas. Dermed er solvarmen med til at sikre klimavenlig fjernvarme til lave priser.
Solfangerne producerer faktisk også varme i de kolde måneder, når solen titter frem. Varmen i denne periode indgår i den samlede produktion og er dermed også med til at spare på brændslerne.
Med de mange solvarmeanlæg har en helt ny gruppe af medarbejdere fundet vej til fjernvarmen. Det er de cirka 400 får, som afgræsser arealerne mellem solfangerpanelerne.
Oversigt over de danske solfangeranlæg (m²)
- Strandby: 8.019
- Sæby: 10.800
- Saltum: 1.005
- Ulsted: 5.012
- Ejstrupholm: 6.000
- Tørring: 7.284
- Brædstrup: 8.012
- Ringkøbing: 15.000
- Tistrup: 5.400
- Oksbøl: 10.000
- Ry: 3.017
- Gram: 10.073
- Hejnsvig: 3.700
- Sønderborg: 5.866
- Broager: 9.988
- Ærøskøbing: 6.900
- Rise: 3.750
- Marstal: 18.360
- Hillerød: 3.007
- Jægerspris: 10.000
- Svebølle-Viskinge: 7.000
- I alt 158.193
Kilde: Dansk Fjernvarme
08. juli 2011
Energy Supply
Solvarme endnu mere hot?
Er der noget, der for alvor er vedvarende energi, så er det solens stråler. Solen skaber glæde og vækst, ikke bare for krop og sjæl, men også for energisektoren.
Derfor er det glædeligt, at store solvarmeanlæg er et absolut hot emne netop nu, ikke mindst i Danmark, hvor vi er internationalt førende indenfor dette område.
De store solvarmeanlæg skyder op i hele landet, for test- og forsøgsfasen må siges at være vel overstået. Nu er der dokumentation for, at de store solvarmeanlæg for alvor giver valuta for pengene.
Erfaringerne viser, at de er rigtig gode investeringer, som hurtigt tjener sig hjem for fjernvarmeværkerne – og dermed for forbrugerne. 20 fjernvarmeværker nyder netop nu godt af det, og endnu flere er på vej. Rigtig mange endda.
Solvarme er ren, klimavenlig, dansk energi, der luner både i radiatoren og i pengepungen. Når først, anlæggene er etableret, så producerer de energi, lige så snart solen skinner – sommer og vinter. Er der ikke et kæmpe behov her og nu, så gemmes strålerne i akkumuleringstanken til senere brug.
Typisk er det mindre og mellemstore fjernvarmeværker med decentrale naturgasmotoranlæg, som bygger solvarmeanlæg. Her passer de nemlig fantastisk godt ind i det miks af energikilder, som er en fordel at råde over.
Solvarmeanlæggene har tilmed den fordel, at de er vedligeholdelsesfri. Ja, altså bortset fra, at man skal holde lidt øje med de får, der afgræsser arealerne mellem solpanelerne.
Det er danske virksomheder, som står bag de store solvarmeanlæg. Det er tilmed en ide og et koncept, som man burde kunne eksportere. En række andre lande har solforhold på enten samme eller et bedre niveau end Danmark.
Men solvarmeanlæggene kræver naturligvis samspil med et fjernvarmenet for at kunne give optimal energiudnyttelse. Energien skal kunne distribueres for at gøre gavn.
Rigtig mange lande overvejer netop nu, hvordan deres energisystemer skal skrues sammen for at gøre op med fossile brændsler såvel som atomkraft.
Det stiller krav til brugen af forskellige energianlæg for at få et miks, der samlet kan give tilstrækkelig med energi. Fokus på internationalt plan er – desværre – entydigt på el som energidistributionssystem. Det har en helt klar bagdel.
For el kan ikke lagres. Manglende fokus har bevirket, at der ikke er ret mange lande, hvor der findes veludbyggede fjernvarmenet til at sikre distribution af klimavenlig energi – som solenergi. Eller for den sags skyld alle andre tænkelige vedvarende energikilder.
Som vi ser det, så skal solvarmeanlæg ikke stå alene. De skal kombineres med andre energiproducerende teknologier. Det kunne være overskudsvarme fra industrien, eller det kunne være biomasse. Det smarteste er, hvis et anlæg dimensioneres efter solforholdene og energibehovet.
I Danmark vil det sige, at anlægget skal kunne klare sommerbehovet, hvilket svarer til 16-20 procent af årsbehovet.
Det gør jo samspil og samarbejde med andre teknologier essentiel. Netop den slags er vi gode til i Danmark. Så gode, at vi har rigtig mange eksempler at vise frem som referencer.
22.06.11
Energy Supply

Solvarme er lavthængende frugt
Solvarme er en af de lavthængende frugter inden for energi, der er lige til at plukke. Det mener Dansk Solvarme Forening, der i går havde inviteret klimakommisær Connie Hedegaard til solfangeranlægget i Ullerødbyen. Begge parter vurderer, at solvarme rummer store eksportmuligheder.
Ullerød: Ullerødsbynes 3.000 kvardratmeter store solfangeranlæg, der leverer miljørigtig varme til fjernvarmeforsyningen er en model, der kan lægge grunden for et nyt energieksporteventyr for danske firmaer. Det stod klart, da klimakommisær Connie Hedegaard i går besøgte anlægget.
-Sydeuropa og Tyskland er stærkt fremme på solenergi, men det med at koble det til fjernvarme, der er det rigtigt, at der står Danmark stærkt, sagde Connie Hedegaard og tilføjede, at der vil komme ekstra efterspørgsel på energieffektive løsninger.
-EU's medlemslande skal i snit have 20 procent af deres energi fra vedvarende energi i 2020. Derfor har alle lande travlt. Kommisæren var inviteret af Dansk Solvarme Forening.
-Det giver noget at være her selv og få et konkret billede ind på lystavlen. At se hvor vi er henne med solvarme, og hvad der er af teknologi, som står klar. Det kan jeg bruge, når vi laver energistrategier i Europa, sagde energikommisæren. Hun benyttede lejligheden til at pointere, at anlægget er opført med tilskud fra EU: -Danskerne taler "nede" i Bruxelles, men EU er også tæt på, det viser det her anlæg.
Lavthængende frugt
Connie Hedegaard fik en grundig gennemgang af anlægget af Hillerød Forsynings varmechef , Kaj Jensen, og administrerende direktør for ARCON Solvarme Anders Otte Jørgensen. Det er ARCON Sovarme, der har leveret anlægget. Anders Otte Jørgensen deltog desuden som formand for Dansk Solvarme Forening, der havde en klar mission for besøget.
- Vi vil gerne slå et slag for solvarme. Vi føler, vi har været lidt overset. Hvis vi ikke udnytter potentialet i solvarme, så kommer det til at koste os, for så må man bruge andet, som er dyrere. Solvarme er en af de lavthængende frugter, lad os starte med at plukke dem, sagde han. Og i følge formanden er det bare med at komme igang. For danske firmaer har exceptionel viden med stor potentiale i Europa.
-Vi er forgangsland. Vi er 10-20 år længere fremme en andre lande. Vi har ekspertisen. I andre lande demonstrere man det, her er det på markedet. Hvis vi kan udvide til resten af Europa er der et enormt eksportpotentiale på tre til fem milliarder kroner, mener han, med baggrund i tal fra den europæiske solvarmeforening.
- Vi håber, vi står over for et mini-vindmølleeverntyr. Man kan dække 20 procent af den europæiske varmeforsyning med solvarme. I dag er vi under en procent tilføjer Anders Otte Jørgensen.
01.10.20
Frederiksborgs Amt avis
Solen afløser gassen i Broager
Så står det der. Det 10.000 kvadratmeter store solvarmeanlæg på den skrående mark ved Dyntvej og Mølmark ved Broager. Siden den første september har ikke mindst varmemester Kresten Petersen, Broager Fjernvarmeselskab a.m.b.a., haft travlt med at justere det 22 milioner kroner dyre anlæg og i sidste uge var succesoplevelsen der.
- Vi har ikke brugt så meget som én kubikmeter naturgas i sidate uge. Solen skinnede i et omfang, så vi har været i stand til at lagre store mængder varme i vore tanke. Der var så meget, at det var rigeligt til at varme brugsvandet op overalt og radiatorer mange steder, siger formand Peer Monger.
22.september 2009
JyskeVestkysten
Vejen banes for solfangere
Dronninglund Varmeværk nærmere et projekt med solvarme. Projektet for etablering af solfangeranlæg ved Dronninglund Fjernvarme er nu nået så langt, at der skal udarbejdes en lokalplan.
Hvis projektet realiseres, vil det være verdens største af slagsen og vil kunne dække 50-80 procent af forbruget hos de 1400 husstande i Dronninglund med vedvarende energi i 25 år fremover.
22.september 2009
NORDJYSKE Stiftstidende