ARCONs HT solfangere er bygget til at kunne kobles i serier af op til 14 solfangere, blot ved at montere en fleksibel stålslange mellem panelerne. Herved dannes der basis for et driftsikkert solvarmeanlæg.
Når solfangerne kobles i serie minimerer man rørføringen, da solfangeren indgår som en del af rørføringen. Det begrænser anlægsomkostninger, giver enkel og hurtig montage og reducerer risikoen for utætte samlinger.
Ved dimensionering af en HT systemløsning overvejes anvendelsesmulighederne: Fjernvarme, rum-/brugsvandsopvarmning, procesvarme/-køling, komfortkøling samt forvarmning for anden varmekilde eller af ventilationsluft. For det meste kombineres flere muligheder for at få en større udnyttelse af solvarmen.
